Jun E: Madanmeldelser
TF-IDF på restaurantanmeldelser — term frequency, IDF og stopord.
Søgemaskine baseret på TF-IDF med $N=3000$ anmeldelser. Anmeldelse 1 (8 ord):
Maden var fantastisk og desserten var absolut vidunderlig
| Ord | DF | Forekomster i anm. 1 |
|---|---|---|
| var | 2 900 | 2 |
| og | 2 700 | 1 |
| fantastisk | 150 | 1 |
| maden | 1 500 | 1 |
| vidunderlig | 30 | 1 |
$$\mathrm{TF}(t,d)=\frac{\#\,t\text{ i }d}{\#\,\text{ord i }d},\quad \mathrm{IDF}(t)=\ln\frac{N}{\mathrm{DF}(t)}$$
$$\mathrm{TF\text{-}IDF}(t,d)=\mathrm{TF}(t,d)\cdot\mathrm{IDF}(t)$$
Spørgsmål E.1
Beregn TF for ordet var i anmeldelse 1.
Vis svar Skjul svar
Svar E.1
$$\mathrm{TF}(\mathrm{var},1)=\frac{2}{8}=0.25$$
0.25
Spørgsmål E.2
Beregn TF-IDF for fantastisk i anmeldelse 1.
Vis svar Skjul svar
Svar E.2
$$\mathrm{TF}=\frac{1}{8}=0.125,\quad \mathrm{IDF}=\ln\frac{3000}{150}=\ln 20\approx 2.996$$
$$\mathrm{TF\text{-}IDF}\approx 0.125\cdot 2.996\approx 0.374$$
≈ 0.374
Spørgsmål E.3
Sammenlign TF-IDF for maden og vidunderlig. Hvilket scorer højest, og hvorfor?
Vis svar Skjul svar
Svar E.3
$$\mathrm{TF\text{-}IDF}(\mathrm{maden})\approx 0.125\cdot\ln 2\approx 0.087$$
$$\mathrm{TF\text{-}IDF}(\mathrm{vidunderlig})\approx 0.125\cdot\ln 100\approx 0.576$$
Vidunderlig scorer højere fordi det er meget sjældnere (DF=30 vs 1500) og dermed mere karakteristisk.
vidunderlig (lavere DF → højere IDF)
Spørgsmål E.4
Hvilken begrundelse for at fjerne stopord er mest korrekt?
- Hvis stopord ikke fjernes kan IDF ikke beregnes pga. division med nul.
- Stopord forekommer i næsten alle dokumenter og bidrager derfor kun lidt til at skelne mellem relevante og irrelevante dokumenter.
- Stopord fjernes, fordi de ellers kan komme til at dominere søgningen på grund af deres høje forekomst i tekster.
Vis svar Skjul svar
Svar E.4
Stopord har meget lav IDF (fx $\mathrm{IDF}(\mathrm{var})\approx 0.034$) og bidrager næsten ikke til TF-IDF-vektoren. Svar b er mest korrekt.
b
Se også